| Man kender ikke årsagen til disse to sygdomme, som i Danmark årligt rammer omkring 1% af befolkningen, især ældre personer og hyppigst kvinder. Sygdommene optræder meget sjældent før 50-års alderen, og da symptomerne er identiske, kan symptombillederne overlappe hinanden.
Symptomerne ved arteritis temporalis er især hovedpine, synsforstyrrelser og smerter i tyggemusklerne, såkaldt ”tyggeclaudicatio”.
Ved polymyalgia rheumatica er symptomerne især symmetriske muskelsmerter og stivhed i nakke-/skulderågets muskler, overarms-, bækken- og hoftemuskler. DiagnoseVed symptomer på arteritis temporalis tilstræbes at gennemføre biopsi med vævsprøve fra tindingearterien, hvor karakteristiske forandringer i arterievæggen kan påvises. Hos nogle patienter med polymyalgi kan biopsi også overvejes, idet disse også kan udvikle tilsvarende forandringer i karvæggen.Diagnosen kan yderligere understøttes gennem blodprøver, specielt sænkningsreaktionen, som vil være forhøjet hos næsten alle med polymyalgi eller arteritis. BehandlingBehandlingen er medicinsk i form af binyrebarkhormon (Prednisolon tabletter), i nogle tilfælde suppleret med cytostatika (celletoksiske præparater). Sygdommen er langvarig, ofte af flere års varighed. Nogle skal have behandling resten af livet. Sygdommen er godartet og levetiden er den samme som hos befolkningen i øvrigt. |