Tilbage til forsiden
Print
Sitemap
Tilbage til forsiden
 
Navigation:  Belastningsskader  »  Fodsmerter

Fodsmerter

 

Smerter i ankel, hæl og fod skyldes oftest en pludselig eller længerevarende belastning, hvorved der opstår betændelse (inflammation) i senevævet. Grundig undersøgelse, oftest suppleret med ultralydsdiagnostik vil sikre diagnosen.


Behandling med inflammationshæmmende injektion suppleret med vejledning i forebyggelse vil oftest løse problemet.

 

Sener og seneskedebetændelse

Generne vil typisk være lokaliseret til de sener der løfter foden indvendigt og udvendigt (tibialis anterior og peroneus) eller til forløbet af senen der bøjer storetåen, men en præcis diagnose stilles af speciallægen ved palpation, tryk og udspænding mod modstand. Undersøgelsen kan suppleres med ultralydsdiagnostik som også vil give mulighed for præcis anlæggelse af en evt. injektion.
 

Hælsmerter

Ved smerter lokaliseret under hælen vil forværringen af hælen belastes. Det vil det ofte dreje sig om betændelse i tilhæftningen af det seneblad der ligger på fodens underside. Lokaliseret trykømhed og fortykkelse af tilhæftningen, som ses ved ultralyd, vil sikre diagnosen. Effekten af ultralydsvejledt blokade vil både være diagnostisk og oftest tilstrækkelig behandling.


 

Akillessenesmerter

Smerter omkring eller i akillessenen kan skyldes bristninger i senevævet, irritation omkring senen, f.eks. i senens slimsække, eller inflammation af tilhæftningen. En grundig klinisk undersøgelse suppleret med ultralyd vil fastslå lokalisationen. Alt efter hvilken struktur der er tale om vil behandlingen være specialtræning, sko med stødabsorption og støtte og injektion af inflammationshæmmende medicin.
 

 

                       

 
Hans Bekkevolds Allé 2B  |  2900 Hellerup  |  Tlf.: 39 77 70 70   //   Pantheonsgade 25  | 5000 Odense C  |  Tlf.: 65 48 70 70