Tilbage til forsiden
Print
Sitemap
Tilbage til forsiden
 
Navigation:  Inflammatorisk gigt  »  Morbus Bechterew

Morbus Becheterew

   
(Spondylitis ankylopoietica / ondt i ryggen). Morbus Bechterew er en inflammatorisk gigtsygdom som rammer 1-2% af befolkningen, hyppigst mænd. Arvelige forhold spiller ind, idet sygdommen især rammer personer med vævstypen HLA-B27.
Symptomerne er rygsmerter – især lændesmerter – som forværres i hvile og lindres i bevægelse. Der er hyppigt natlige smerter og stivhed og bevægeindskrænkning om morgenen. Modsat hold i ryggen eller diskusprolaps, som oftest optræder akut, udvikler morbus Bechterew sig gradvist. I de fleste tilfælde stilles diagnosen inden 40-års alderen. 

Udover karakteristiske rygsmerter optræder hyppigt et eller flere af følgende symptomer: 
hælsmerter, hævelse af et eller flere led, ”pølsefingre” pga. inflammationen i sener og omkring leddene, og øjenbetændelse (regnbuehindebetændelse).
 

Diagnose

Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne suppleret med blodprøver inkl. vævstypeundersøgelse, røntgenundersøgelse og evt. MR-skanning af ryggen til påvisning af gigtforandringer, herunder forandringer i bækkenleddene (sacroiliitis).
Behandlingen er medicinsk med det formål at dæmpe inflammationen og måske bringe den til ophør. Ligeledes kan lokalbehandling, i form af inflammationsdæmpende medicin givet som injektion, være gavnlig.
 

Behandling

Der findes i dag meget effektiv medicinsk behandling mod sygdommen. Det er vigtigt at behandlingen starter så tidligt i forløbet som muligt for at undgå blivende forandringer i form af stivhed og fejlstilling i ryggen og øvrige led. 
 
Fysioterapi er et vigtigt element i behandlingen for at sikre bedst mulig styrke og bevægelighed. 
                                                           

 
Hans Bekkevolds Allé 2B  |  2900 Hellerup  |  Tlf.: 39 77 70 70   //   Pantheonsgade 25  | 5000 Odense C  |  Tlf.: 65 48 70 70