Tilbage til forsiden
Print
Sitemap
Tilbage til forsiden
 
Navigation:  Velkommen  »  Hellerup

Center for Reumatologi i Hellerup, København

 
Center for Reumatologi er et kompetencecenter under privathospitalet Center for Rygkirurgi og fokuserer udelukkende på diagnosticering og behandling af gigt- og rygsygdomme. Vi tilbyder avanceret reumatologisk diagnostik, herunder ultralydsundersøgelse, MR-skanning og røntgendiagnostik.
 
Centret behandler patienter på venteliste i det offentlige samt private patienter – evt. efter aftale med forsikringsselskab, hvis patienten har en sygeforsikring.


Effektiv problemløsning

Som patient tilbydes du de nødvendige undersøgelser umiddelbart i forlængelse af mødet med reumatologen. Problemet med ventetider på viderehenvisninger og svar er hermed minimeret. Afstanden fra diagnose til behandling bliver ofte så kort, at behandlingen påbegyndes i relation til det første møde med specialisten.
 

Beliggenhed

Center for Reumatologi i Hellerup er centralt beliggende i den nyere anlagte bydel i Hellerup nord for København – kaldet Tuborg Nord. Bydelen er etableret omkring det gamle Tuborg Bryggeri og den gamle Tuborg Havn.

Området omkring Center for Reumatologi rummer gode muligheder for en hyggelig spadseretur langs smalle kanaler eller på havnen, hvor man kan nyde den friske luft i det maritime miljø.

Afstanden fra Københavns Rådhusplads og Hovedbanegård er 6,5 km, 14 km fra Kastrup Lufthavn og ca. 50 km fra Malmö.
Der er gratis parkeringsmuligheder i forbindelse med hospitalet.
          
 
Hans Bekkevolds Allé 2B  |  2900 Hellerup  |  Tlf.: 39 77 70 70   //   Pantheonsgade 25  | 5000 Odense C  |  Tlf.: 65 48 70 70